I hate this.

Jeg har lyst til at ryge mig så skæv, at jeg ikke kan mærke mig selv og mine tanker.

CONTROL

Tænk hvis ens tanker kontrollerede én i så stort et omfang, at man var tyve minutter om klæde sig på til spinning, og dermed en halv time om at komme ud af døren, der før kunne overstås på ti minutter.

Jeg har vist ikke lavt mit hjemmearbejde. Tænk hvis min Ocd kunne udvikle sig til skizofreni. Det håber jeg godt nok ikke. Men jeg har tænkt lidt over det efter at have set Black Swan. I filmen ses modsætningsforhold som kontrol/drifter, lille pige/selvstændig kvinde, perfekt/skødesløshed. Næh du, Ocd har altid været mit varemærke, det skal jeg nu 'bare' fokusere på at holde nede. Yes. Everybody has a demon. I've let mine too far out.

I should be the one in control.

MY THOUGHTS ARE PULLING ME DOWN

Jeg har tænkt over min Ocd, og en af de ting, jeg er kommet frem til er at mine tanker stopper mig fra at gøre mange ting. Jeg lader sjældent mig selv nyde nogen ting (...hvorfor jeg angiveligt kaster mig ud i diverse overspisninger for dernæst at fortryde. Jeg vælger at analysere dette, som et alternativ til al den 'nydelse' jeg i resten af tiden lader min næse gå forbi), og det forhindrer mig i rent ud sagt i at leve mit liv, som jeg gerne vil leve det. Hvem har lyst til at undertrykkes af sine egne tanker, idéer og påfund, bare fordi man bilder sig selv ind, at man ikke fortjener det bedste?

De nydelser, jeg taler om, kan være mange former for nydelser. Lyder OK klamt, men det er det nu ikke. Det kan fx være, hvis jeg tænker noget positivt omkring mine egne kompetencer; at jeg er god til noget, eller at jeg klarede noget rigtig godt. Så er jeg bange for, at mine positive tanker omkring mig selv og min gøren og laden efterfølgende vil 'bide mig i halen'. Det er da for fjollet og åndsvagt. Er det ikke?
Det kan også være noget så elementært som at skrive et bogstav pænt. Da kan jeg finde på at viske det ud, for dernæst at skrive det på ny. Eller hvis jeg bliver ivrig efter at komme med en kommentar på noget eller fortælle en sjov/interessant historie, kan mine tanker holde mig tilbage. Jeg tænker: "Det skulle du ikke have gjort", eller "Det skulle du ikke have sagt".

Min tanker kører rundt med mig, og de tror sku de ejer det hele. Men hvor er JEG blevet af i alt dette? Har jeg intet at skulle have sagt? Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg er min egen værste fjende, og jeg spænder gang på gang ben for mig selv. Bjørnetjenester er, hvad det er, og det kommer mig på ingen måde til gode. Se nu, det er let nok at skrive om det. Det væsentligste heri lægger, om jeg kan finde ud af at sætte det ene ben foran det andet?

Jeg kunne engang!

FRENEMIES

Hej,

Vi er Sandras bedste venner. Vi hedder Ocd og Spiseforstyrrelse, og vi har kendt hende i en del år efterhånden. Ocd er kommet og gået, og Spiseforstyrrelse dukkede op for halvårs tid siden.

For at ligge rent ud kan Sandra slet ikke klare sig uden os. Vi er hendes faste holdepunkt, og det er os hun tyr til, når hun er ked af det, frustreret, stresset, og når hun i det hele taget ikke ved, hvad hun skal gøre af sig selv. Så er det, at vi går ind og tager over, hanker op i hende og hjælper hende videre. På den måde viser vi hende tryghed, og hun ved, vi vil være der for hende, så snart hun griber ud efter os.

Vi bliver tit uvenner, for Sandra frastøder os nogen gange, og hun er bitter over, vi styrer hendes liv. Hun siger hun selv gerne vil styre det, og hun er træt af, at vi tager hende med i løbet.

Vi er ikke ondskabsfulde eller ude på at gøre Sandras liv forfærdeligt. Vi vil hende faktisk det bedste. Vi ved, hvad der er bedst for hende. Derfor bliver vi også rigtig fornærmede, når hun fravælger os og eksempelvis tager i byen i stedet for at være sammen med os derhjemme på sofaen foran fjernsynet.

Vi har gennem det sidste halvandet år haft mange gode tider sammen, og Sandra er blevet helt vores egen. Vi er dem, der kender hende bedst, og vi vil selvfølgelig ikke have, hun finder andre venner end os.

Det vi tilbyder Sandra er som sagt tryghed, men vi giver hende også kærlighed og nærvær. Vi former hende. Vi støber hende.

Kærlig hilsen
Ocd og Spiseforstyrrelse

EVERYTIME

Jeg elsker, elsker, elsker denne sang og video. Britney <3

Kh Poptøz21

BUCKET OF SHIT

"Hvis man bliver ved med at stå i en spand lort, er det jo fordi, man ikke flytter sig fra den. Man kan jo ikke forvente, at spanden flytter sig for én."

Remove the fuckin' bucket.

ME, MYSELF AND I

Just be yourself. It's simple. Don't try and be something or someone you're not. They will love you. And if not, they are not worthy.

DROWNING

Dagen efter dagen derpå

So, i nat var jeg på arbejde bag baren, og egentlig havde jeg planer om at side op efter min vagt, men jeg havde glemt var sjovt og fantastisk det var. Foolish me. Jeg havde bygget bekymringer op, og at jeg de sidste tre fredage har undgået min vagt, har også gjort sit. Jeg bliver på frøkenen lidt endnu, og ser hvordan jeg har det med det :)

Jeg har sovet fem timer, og jeg kunne sagtens sove mere, gider bare ikke sove dagen væk. Jeg har list pist en portion havregryn med mandler og rosiner, og selvom jeg spiste en bagel med smør og ost + en chokoladebolle på vej hjem fra arbejde i nat/morges, føler jeg ikke hang til overspisning nu. Det havde jeg ellers 'planlagt'. Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg overvejer at spise meget i aften og købe bagermad i morgen. Som så mange andre gange (I know), vil jeg blot sige farvel til min fortrolige ven(fjende).....

Det er sådan nogle søde folk på Nielsen, og det giver mig god selvtillid og godt humør, når jeg får komplimenter fra gæsterne om, at jeg er sød og ser sød og godt ud, enda SELVOM jeg vejer 3-4 kg mere end normalt pt. Det siger da noget.

I am not fat after all. Skinny is not the perfect way out, and it's all about being confident in your skin. It shines through.

God lørdag! :)                          

Freud

Der er noget jeg har tænkt på et stykke tid. Og det er Freud. Freuds psykologiteori om ægget og de tre tilstande. Der er overjeg'et, jeg'et og egoet/id'et.

Overjeg'et er den meget ansvarlige og fornuftige tilstand, der styres af opdragelse og er meget rationel.

Jeg'et er den midterste tilstand, der vel nok er fornuftig, men samtidig er der plads til lyst og udsekejelser.

Den nederste er id'et og styres udelukkende er lysten. Id'et kan imidlertid sammenlignes med barnet, der ikke har sans for rationalitet eller fornuft. Når barnet er sulten græder det. Indtil det får noget at spise. Og når det gør ondt på barnet, hvis det har slået sig, bryder det med det samme ud i hysterisk gråd.

I sammenmed med Bulli styres jeg af mit id/ego og mit overjeg synes at være ikke-eksisterende. På den anden side kontrolleres jeg også konstant at mit overjeg, der ikke tillader mig rigtig mange ting, som netop at øre hvad jeg har lyst til i den pågældende situation.

Jeg tror, hvis jeg selv skal gætte, at jeg har problemer med at få mit overjeg og mit id til at arbejde sammen. At finde en fornuftig middelvej, der giver mig den frihed jeg længes efter.

Når jeg konstant er styret af OCD'en, der fraholder mig visse ting, finder jeg vist ofte en vis form for frihed og følelsen af at 'give slip' når jeg kaster mig over sukkeret, fedten, brødet og alt det 'forbudte'. Jeg synder, men jeg gør det med mad. Jeg TILLADER mig selv FRIHEDEN. Mig og min mad. Jeg følger derved mit id, og mit jeg eller mit overjeg kan ikke trænge igennem. Mit jeg bliver tromlet over af mit overjeg i mine OCD tilfælde og i mine Bulli tilfælde, fældes det brutalt af mit id.
HOLD KÆFT hvor er det ÅNDSVAGT :)

My demon needs out

Hvornår kom det så vidt, at jeg blev overtaget af en dæmon? Hvorfor skal jeg finde mig i det? Hvorfor lader jeg ham kontrollere mit liv på den måde?

En anden ting er, at jeg NÆGTER at blive en der spiser mine følelser? Det er ulækkert, og jeg skammer mig over det. Jeg skal spise når jeg er sulten og ikke dulme mine følelser med alt det mad, til jeg til sidst har så ondt i maven, at jeg kun kan tænke på, at jeg har ondt i maven.

Det er jo en ond cirkel, og MERE VIL HAVE MERE. Derfor skal jeg ikke mere. Ikke mere. Ikke mere. Ikke mere. Det hele handler om vaner og rutiner. Ligesom når jeg tager min makeup af hver aften og når jeg børster mine tænder hver morgen og hver aften. Jeg skal ikke vænne mig til at spise når jeg er ked af det.  DO SOMETHING ELSE. Mærk efter hvad jeg I VIRKELIGHEDEN har lyst til. Sove? Høre musik? Skrive herinde? Sex?

Work it C.

I'm a Hazard to Myself....

Perfection is a Bitch!!

Andre skriver om sko og tasker. Det kommer jeg ikke til. Jeg kommer til at skrive om mine psycho illnesses. Jeg hader ordet sygdom. Men jeg er sindssyg. Og jeg er så fucking træt af mine følgesvene OCD og Bully. They are bitches. De styrer mig. Og jeg er FUCKING TRÆT AF DET.

De skal ikke have lov til det. JEG VIL HAVE MIG SELV IGEN.

Jeg nægter simpelthen at sidde om ti år og tænke over, hvor de sidste ti år blev af. Jeg nægter at sidde med regrets og tænke: "Hvor blev de ti år af?" Det vil jeg simpelthen ikke.

Det er på tide, at jeg kontrol igen. Og at jeg giver lidt slip også. Jeg vil ind til C igen. Jeg vil have mig selv igen. Jeg kender mig ikke mere. Hun skal ud. Før det er for sent. Det er nu eller aldrig. Og jeg mener det. Hver gang lysten melder sig, og jeg falder i er det et tegn på svaghed. Og jeg VED GODT, hvornår lysten hedder Bully, og hvornår lysten hedder Human. Jeg skal TURDE at se mig selv i øjnene. Jeg er min egen værste fjende. Jeg skal blive min bedste veninde.

Kom så.

Human is Beautiful.
Perfect is boring. Perfektion er en fucking pestilens.