Jeg har tænkt over min Ocd, og en af de ting, jeg er kommet frem til er at mine tanker stopper mig fra at gøre mange ting. Jeg lader sjældent mig selv nyde nogen ting (...hvorfor jeg angiveligt kaster mig ud i diverse overspisninger for dernæst at fortryde. Jeg vælger at analysere dette, som et alternativ til al den 'nydelse' jeg i resten af tiden lader min næse gå forbi), og det forhindrer mig i rent ud sagt i at leve mit liv, som jeg gerne vil leve det. Hvem har lyst til at undertrykkes af sine egne tanker, idéer og påfund, bare fordi man bilder sig selv ind, at man ikke fortjener det bedste?
De nydelser, jeg taler om, kan være mange former for nydelser. Lyder OK klamt, men det er det nu ikke. Det kan fx være, hvis jeg tænker noget positivt omkring mine egne kompetencer; at jeg er god til noget, eller at jeg klarede noget rigtig godt. Så er jeg bange for, at mine positive tanker omkring mig selv og min gøren og laden efterfølgende vil 'bide mig i halen'. Det er da for fjollet og åndsvagt. Er det ikke?
Det kan også være noget så elementært som at skrive et bogstav pænt. Da kan jeg finde på at viske det ud, for dernæst at skrive det på ny. Eller hvis jeg bliver ivrig efter at komme med en kommentar på noget eller fortælle en sjov/interessant historie, kan mine tanker holde mig tilbage. Jeg tænker: "Det skulle du ikke have gjort", eller "Det skulle du ikke have sagt".
Min tanker kører rundt med mig, og de tror sku de ejer det hele. Men hvor er JEG blevet af i alt dette? Har jeg intet at skulle have sagt? Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg er min egen værste fjende, og jeg spænder gang på gang ben for mig selv. Bjørnetjenester er, hvad det er, og det kommer mig på ingen måde til gode. Se nu, det er let nok at skrive om det. Det væsentligste heri lægger, om jeg kan finde ud af at sætte det ene ben foran det andet?
Jeg kunne engang!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar